Wordpress Webudvilking

Har du brug for et professionelt team til webudvikling og design af Wordpress side?

Vi er et hold af kreative hjerner og specialister, som løser programmerings- og designopgaver i WordPress. Hvad enten du skal have udviklet nye funktioner til din eksisterende hjemmeside eller ønsker et helt nyt website, så står vi klar til at hjælpe dig.

Fordele ved WordPress

Hastighed er vigtigere end nogensinde før

Vi har gennem årene løst mange hastighedsrelaterede opgaver med WordPress installationer. Typisk er den manglende hastighed forårsaget af alt for mange plugins, utilstrækkelig hosting og temaer der ikke er designet og optimeret til hastighed.

Hos Bazuka fokuserer vi på at udvikle lynhurtige hjemmesider med et minimalt brug af plugins, og letvægts-temaer uden overflødig kode. Vi har en forkærlighed for Bootstrap framework, men arbejder også med andre letvægts- og hastighedsoptimerede temaer i WordPress.

Mobile-first og responsivt design

Hos Bazuka arbejder vi med webdesign ud fra et mobile-first mindset. Det betyder, at vi altid starter med at designe siden og oplevelsen til mobilbrugerne, da det med stor sandsynlighed er langt over 50% af dine brugere der besøger hjemmesiden fra en mobilenhed.

Vi designer hjemmesiderne i et responsivt design, så det er den samme side og samme indhold der vises på tværs af alle enheder. Tablet og desktop brugeroplevelserne er selvfølgelig stadig vigtige, selvom de ikke står for samme mængde af trafik.

SEO og mobile-first

Et andet tungtvejende argument for at arbejde med mobile-first design, er at Google for længst har startet mobile-first indexering. Det betyder at det nu udelukkende er din hjemmesides oplevelse og indhold på mobilenheder, der tæller i forhold til hvordan din side bliver indekseret hos Google.

Brugeroplevelser (UX) og forretningsforståelse

Teamet hos Bazuka bygger ikke blot flotte funktionelle hjemmesider. Din forretning og dit formål er vigtigst, og vi investerer altid meget i at forstå din forretning og lave løsninger der giver de ønskede relevante  brugeroplevelser og resultater for dig.

Integrer WordPress med eksisterende systemer (API)

Hjemmesiden er for mange et centralt værktøj i forretningen, og der kan derfor opstå behov for at integrere andre systemer med din hjemmeside. Langt de fleste systemer og tjenester har i dag mulighed for dataudveksling via såkaldte API / webservices.

Bazuka løser derfor også opgaver med integrationer og dataudveksling mellem systemer.

Eksempler på API integrationer:

  • Visning af sælgers kalender på hjemmesiden, og efterfølgende booking af tiden i kalendersystem.
  • Videresendelse af formulardata fra kundehenvendelse på hjemmesiden til ERP system.
  • Validering af danske adresser på hjemmesiden via Dataforsyningens DAWA API.
  • Hente BBR data til hjemmesiden efter brugeren har indtastet adresse.

Brugervenlig administration

WordPress er med afstand det mest populære indholdsstyringssystem (CMS) i verden. Mere end 37% af alle websites i verden er WordPress.
Succesen skyldes bl.a. at systemet er meget brugervenligt, og du fra første dag kan komme i gang med at publicere indhold.

En hjemmeside udvikler sig altid, og løbende opstår der behov for ændringer og forbedringer i systemet. WordPress er Open Source, hvilket betyder at vi som udviklere har fri adgang til kildekoden og dermed relativt nemt kan udvikle nye funktioner og tilpasninger til hjemmesiden i både front- og backend.

Både mindre og større virksomheder verden over anvender i dag WordPress. Blandt vores kunder har vi bygget WordPress hjemmesider for:

.. Og mange flere

Sikkerhed, backup og support

Alle hjemmesider er sårbare over for hackerangreb, hvis ikke man sørger for at sætte den fornødne sikkerhed op og installere opdateringer.

Konsekvensen ved, at få sin hjemmeside kompromitteret af hackere, kan være store. Derfor tilbyder vi opsætning af funktioner der styrker sikkerheden samt serviceaftaler der sikrer regelmæssige backups og opdateringer af plugins og temaer.

Hvis uheldet skulle være ude, så står vi klar til at hjælpe med genopretning af din WordPress hjemmeside.

Ingen binding

Hos Bazuka er vores holdning, at vi intet vinder ved, at binde vores kunder. Du skal være kunde hos os, fordi du er tilfreds med det arbejde vi udfører for dig og kan lide vores måde at være på.

Det betyder, at din WordPress hjemmeside og alt det vi udvikler til den, også er dit, hvis du på et tidspunkt vælger nye veje.