Google Ads og Paid Social Media Specialist

Vil du bruge din Google Ads-erfaring til at optimere vores kunders forretninger og samtidig blive en del af et passioneret og udviklende reklamebureau?

”Der er et stort udviklingspotentiale i stillingen, som du selv vil være med til at præge. Det er nemlig dig, der skal hjælpe vores kunder til succes inden for dit felt”

– Tomas Møller.

Velkommen til Bazuka

Bazuka er et reklamebureau med otte kollegaer, der primært arbejder med respons og leadgenerering inden for hus-og havesegmentet. Vores faglige fokus er at fremme vores kunders markedsføring til det yderste. Vi er især stærke inden for udvikling og design af effektfulde kampagner – både teknisk og grafisk. Blandt vores kunder tæller vi blandt andet Bosch, Jydsk Tagteknik, Gastech-Energi og Vivino Bar.

Det sociale samspil i Bazuka vægtes enormt højt, og vi går op i uformelle og gode relationer kollegaer imellem. Derfor prioriterer vi sjov og spas i hverdagen, impulsive teambuilding aktiviteter som spilaftener, fredagshygge og lækre fredagsfrokoster.

”Vi plejer at sige, at det skal give energi at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt for os, at vi er det team, som giver en sjov og hyggelig hverdag.”

– Tomas Møller.

Skab de bedste onlinestrategier

Som Google Ads og Paid Social Specialist får du, i tæt samspil med eksisterende og nye kunder, ansvar for at vedligeholde og optimere deres annoncering og kampagner. Du spiller derfor en vigtig rolle for kundernes vækst, ligesom du overvåger deres kampagner, rapporterer til dem og udfordrer dem i henhold til nye tiltag, der kan forbedre deres nuværende setup. Over tid er du i høj grad også med til at udvikle vores forretning, så vi i fremtiden har en endnu større kundeportefølje.

”Du bliver vores kunders professionelle sparringspartner, der med Google Analytics som værktøj rådgiver dem til den bedste online marketingstrategi. Du har derfor en løbende dialog med kunden, så du udvikler det, der skaber mest værdi for dem.”

– Tomas Møller.

Geek med gode samarbejdsevner

Det er et krav, at du har minimum et par års erfaring med Google Ads (AdWords) og selve teknikken bag og er vant til at opsætte kampagner – gerne fra et digitalt bureau eller lignende.

  • Som person er du positiv, ansvarlig, deltagende og selvkørende og vægter det sociale på arbejdspladsen højt. Du er motiveret for at deltage i sociale arrangementer og for at bygge tætte relationer med dine kollegaer.
  • Du er serviceminded og er drevet af at servicere og vidensdele med vores kunder om deres Google Ads.
  • Du har erfaring med Paid Social Media, Google Analytics og Facebook Business Manager.
  • Det er et plus, hvis du har indsigt i SEO, HTML og JavaScript.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

”Det er den selvstændige holdspiller, vi er ude efter. Ham eller hende, der kan udfordre status quo og udvikle vores kunder. Og som forstår, at som en del af et bureau er du en del af et større orkester.”

– Tomas Møller.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tomas Møller hos Bazuka på tomas@bazuka.dk eller 20 73 81 05.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi afventer selvfølgelig den rigtige kandidat, hvorfor vi afholder samtaler løbende.

Er du et match for os, og vi for dig, så tilbyder vi en talenttest, der giver dig et dybere kendskab til dig selv og dine motivationsgrundlag. Dette ligger til grund for, hvordan vi som team arbejder sammen og sikrer en god arbejdsdag for alle vores kollegaer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning her

  • Slip fil her eller
    Her kan du bl.a. uploade dit CV.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.