Ny service bestilling med mulighed for tilkøb

Kunden

Gastech‑Energi er en af Danmarks førende virksomheder inden for service og vedligeholdelse af varmeløsninger. De servicerer varmepumper, gasfyr og andre varmeløsninger til private boliger i hele landet og leverer avancerede opvarmnings‑ og brænderløsninger til industrien.

Udfordringen

Gastech‑Energi ønskede en moderne, fleksibel og brugervenlig måde for kunderne at sammensætte servicepakker på. Løsningen skulle kunne håndtere mange forskellige kombinationer af anlæg, mærker og tilvalg samtidig med, at det skulle være nemt at opdatere priser, tilføje ekstra ydelser og udvide pakker løbende. Målet var at skabe en intuitiv brugerrejse, hvor kunderne guides trin for trin og får præcis den servicepakke, der matcher deres behov.

Løsningen

Vi udviklede en selvstændig Vite/Vue-app, som fungerer uden for Gastech‑Energis eksisterende website. Før udviklingen gik i gang, designede vi en detaljeret wireframe baseret på grundig research, data fra den tidligere bestillingsformular og omfattende analyse af brugeradfærd. Dette sikrede, at hele brugerrejsen var logisk fra første klik og opfyldte alle Gastech‑Energis forventninger til det nye flow.

Den færdige løsning gør det enkelt for brugerne at finde den rette servicepakke ved at besvare få spørgsmål om deres nuværende varmeløsning. Samtidig har Gastech‑Energi fået en fleksibel platform, hvor priser, tilkøb og services nemt kan opdateres. Resultatet er en fremtidssikret løsning, der både styrker kundeoplevelsen og frigør ressourcer, så Gastech‑Energi kan fokusere på deres serviceforretning.