Sådan kan content øge dit salg

Googles nye opdatering gør content vigtigere end nogensinde – og det kan meget mere end at tiltrække kunder!
Nu vil Google, med Helpfull Content Update, i højere grad belønne det gode indhold på dit website med bedre placeringer i en Google søgning. Men du kan få endnu mere ud af det…
For nogle år siden havde vores kunder svært ved at se værdien af content. De fokuserede udelukkende på, at det var en ekstra post i marketingbudgettet, som ikke gav et direkte salg.
Men det har heldigvis ændret sig og de kunder, som har turde at have content som en del af deres marketingstrategi, kan se resultatet på bundlinjen.
Sådan arbejder vi med content
Det gode content driver relevant trafik til det ønskede website, og hjælper os til at afgrænse målgrupper.
Vi får indholdet ud at leve ved at lægge en teaser ud på eksempelvis Facebook eller Linkedin (betalt annoncering). Trafikken fra teaseren til landingssiden skaber en profil, som vi efterfølgende danner målgrupper og kopi-målgrupper ud fra. Det betyder at vi, når målet er leads, rammer smalle målgrupper og dermed ikke spilder markedsføringsbudget for vores kunder.
30% lavere leadpriser
Content kan altså mere end at øge dit brandkendskab og troværdigheden omkring dit produkt. Content skal bruges som en aktiv del af en markedsføringsstrategi. Ved at arbejde med content på den måde, har vi oplevet leadpriser, som er op til 30% lavere.
9 tips til godt content:
- Afhjælp eller informér om et relevant emne
- Hjælp læseren med viden
- Giv værdi til læseren
- Hav evt. en holdning, som læseren kan læne sig op ad
- Vær den ekspert, der gør det muligt for læseren at navigere i alle mulighederne
- Vær tillidsskabende
- Få læseren til at føle, at de ikke har spildt deres tid
- Få læseren til at føle, at de ikke behøver at søge svar andre steder
- Hav kilder på faktabaserede udtalelser
Sådan kommer du i gang med content
Google er stadig i gang med at finpudse, hvordan klassificeringsværktøjet opdager ’unhelpful content’, og de bestræber sig på at blive endnu skarpere på at belønne people-first content. Men et bud på, hvordan dit content kommer til at rangere højt, kunnHvis du har brug for inspiration til content-emner, kan du lade dig inspirere af de problemstillinger eller spørgsmål, dine kunder eller potentielle kunder har. Tal eventuelt med servicecentret (hvis din virksomhed har sådan et) eller med de sælgere der hver dag taler med kunderne. Kommentarsporet på de sociale medier kan også gemme på guld. Prøv, med åbent sind, at forstå den tvivl, eller de barriere, der måtte være i forhold til dit produkt eller din service. Se feedbacken som en gave der hjælper dig til at forstå din målgruppe og til at se dit produkt med andres øjne.
Det er en god idé at lave en content-plan på minimum et kvartal ad gangen. Brug gerne det samme content flere gange med forskellige indgange. Dét, der lokker den ene bruger ind på dit website, er ikke nødvendigvis det samme, som lokker en anden. Mennesker og problemstillinger er forskellige.
Det gode råd
Når du laver content til dit website, skal du være pålidelig og skrive i et sprog, som brugeren forstår. Vurdér derfor brugen af fagtermer, og undgå indforstået viden. Tal i øjenhøjde, tal til brugeren og vær deres hjælper og guide ift. deres problem. Overvej længden af dine sætninger, og lav flere mellemrubrikker, så det også er nemt for den, der blot vil skimme teksten. Hold deres interesse ved at lave links til andre relevante sider på dit website. Det har endnu en bonus ift SEO.
Og husk… lad være med at prøve at sælge! 😉
Rigtig god arbejdslyst. 😊